søndag den 1. april 2012

Vores Sky - en oplevelse i Nørrebroparken


Efter længere tids konceptudvikling er vi nu kommet frem til det endelige koncept, Vores Sky, der er en installation udviklet til Nørrebroparken og dens brugere. Den består af en gul dampsilo og tre tilhørende dampudgange i form af rør, der stikker op af jorden et lille stykke fra siloen. Hvis brugerne af parken samarbejder om at lukke for udsivningen af damp fra de tre rør, kan de udløse en stor dampsky, der stiger til vejrs fra siloen. Formålet med installationen er at give brugerne af Nørrebroparken en fælles oplevelse, som understreger den samhørighed, der findes i parken. Få et levende indtryk af konceptet ved at se videoen, hvor vi præsenterer installationen og taler om nogle af vores tanker bag.

Hent PDF med konceptbeskrivelse af VoresSky

Hvis du har spørgsmål eller input til VoresSky, er du meget velkommen til at skrive til os på info(at)utop.dk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar