Som det sidste blogindlæg viser, findes der mange oplevelser af hvad parken kan tilbyde. Den bruges til alt fra daseri til sport, og oplevelsen af stedet svinger mellem, at det er en grøn diamant til at det beskrives som hærget og råt. Der er mange spændende aspekter at tage fat på, når vi skal skabe en oplevelse til parken.
Hvad vi fandt ekstra interessant er brugernes oplevelse af, at parken er åben og gæstfri, og at der er plads til alle typer mennesker. Der syntes at være en stiltiende respekt for mangfoldigheden af parkens brugere, som kommer til udtryk gennem mange af postkortene. De eneste mennesker, der synes at være en modvilje mod, er pusherne, og dem der ikke passer på parken.
Under vores besøg i parken, har vi samtidig set, at folk sidder i hver deres gruppe og primært taler med deres egne venner. Grupperne sidder fysisk tæt på hinanden i græsset, men der er ikke nogen videre kommunikation mellem de mange grupper af besøgende. Kontakten mellem grupperne begrænser sig til, at folk med et smil kaster bortfløjne bolde tilbage til deres ejermænd, og der lånes lightere og grill ud til dem der spørger. Flaskesamlerne bevæger sig som de eneste ind og ud af de mange forskellige grupper mennesker, men behandles pænt af alle.
Vi synes der er noget interessant og meget sympatisk ved, at parkens brugere benytter ordet ”fællesskab” om en samhørighed, som ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Vel er der mange mennesker til stede samme sted og en fælles accept af hinandens tilstedeværelse, men det er ikke et fællesskab, der manifesterer sig fysisk, da grupperne ikke fysisk blander sig med hinanden. Det synes nærmere at være en fælles idé om samhørighed, som er til stede blandt parkens brugere. Et mentalt fællesskab, der betyder, at der er en stor velvilje og tolerance i forhold til ’de andre’ i parken.
Det der gør Nørrebroparken helt speciel findes altså i den fælles forståelse af, hvad Nørrebroparken er – i en fælles samhørighed og respekt for denne. Den er måske ikke fysisk tilstede, men det betyder ikke, at den er mindre virkelig af den grund.
Vores projekt vil fremadrettet bygge på netop dette tema; at der i parken findes en stærk forståelse af parken som et mangfoldigt fællesskab. Hvad det så vil munde ud i, ved vi endnu ikke – men det er et sympatisk udgangspunkt, som det giver mening at arbejde videre med.
