Hvad postkortene gemte

På baggrund af de indsamlede postkort, kan vi se nogle klare mønstre i, hvordan de folk som vi mødte i Nørrebroparken oplever stedet. Der blev givet levende og forskelligartede beskrivelser af, hvad Nørrebroparken er for dens brugere, og visse emner gik igen på mange af kortene. Overordnet fandt vi fem temaer som parkens brugere lagde vægt på, når de skulle beskrive parken:

Alsidighed og åbenhed:

Der var generelt et stort fokus på de mange forskellige typer af mennesker der bruger parken. Parken er et fristed for forskellige typer mennesker og forskellige kulturer, og det blev gentagne gange nævnt, at parken er tolerant og tilgængelig for alle. Postkortene viste en stolthed og en glæde over, at parken er så gæstfri. ”Vi kan alle sammen være her,” som en skrev, og ”forskelligheder samles,” skrev en anden. Nørrebroparken samler de forskellige dele af Nørrebro og er en fælles park for alle på Nørrebro, som illustreret ved følgende citat: "... man kan mærke at de som bruger parken, og dem som bor her, nyder at være her og sætter pris på den mangfoldighed den kan rumme."

Et grønt åndehul:

Mange af parkens brugere anvender den til at dase og slappe af, mens andre bruger den til sport, grill og hundeluftning. Parken blev på postkortene beskrevet som et grønt åndehul, hvor græsset og træerne skaber en oase midt i byen. En af parkens brugere kaldte den "en grøn diamant på Nørrebro,” og netop græsset blev ofte nævnt.

Leben:

Parken blev beskrevet som et livligt sted, der emmer af leben og atmosfære. Her kan man komme og mærke liv og mennesker, og der flirtes og kigges på ”lækre skatere” og ”smukke damer.” En nabo til parken skriver meget sigende: "Mit vindue står altid åbent ud til parken, da jeg på den måde får noget af livet og atmosfæren ind i min stue."

De negative sider:

Parken blev samtidig beskrevet som rå, uplejet og trashy. For nogle var dette en udpræget negativ ting, for andre syntes det bare at være en konstatering. På den klart negative side blev pushernes tilstedeværelse nævnt flere gange. Én skrev, at "... det er lidt ærgerligt at der ofte står 'Pushere' og dealer på allé'en." En anden tilføjede i et humoristisk digt, at der er ”risiko for at få dolk”, mens en tredje skrev ”men, men... det er jo Nørrebro.”