Med henblik på at kunne skabe en oplevelse for brugerne af Nørrebroparken, ønskede vi at få en indsigt i, hvordan folk bruger og oplever parken. Vi ønskede ikke at få denne indsigt ved at gå rundt med et spørgeskema til brugerne, hvor vi definerede, hvilke spørgsmål der skulle svares på og dermed hvilke temaer, der skulle bringes i spil. I stedet ville vi give folk mere frie rammer til at formulere deres tanker om og oplevelse af Nørrebroparken. Vi valgte derfor at få folk til at skrive et postkort fra Nørrebroparken om Nørrebroparken, hvilket åbnede op for at folk kunne skrive om vidt forskellige emner. Samtidig har postkortet en genkendelig form, som vi vurderede ville give en mere intuitiv og ufortolket beskrivelse af det oplevede. Endelig var postkortene anonyme, hvilket vi også mente var vigtigt for at tankerne om stedet kunne få frit løb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar